Hvad er en boxmadras?
En boxmadrassen er kendetegnet som en enkeltstående madras, der kommer med en bundramme. Den består typisk af pocketfjedre, og har flere komfortzoner til at yde brugeren den nødvendige støtte. Boxmadrassen står i kontrast til andre madrasser, der typisk kræver en løs sengebund, ved at den er opbygget i en træramme, som enten kan stå direkte på gulvet eller monteres med ben. Boxmadrassen er kendt for sit diskrete, men stilrene design, der nemt kan tilpasses til soveværelset med det rette sengetøj. Den er langt fra alene på markedet, og dog er den uden tvivl en konkurrent til mange sengetyper.
Fordelene ved en boxmadras
Der er en række fordele ved at vælge en boxmadras frem for de andre sengetyper, særligt er dens prisniveau og holdbarhed hvad der gør den til en kundefavorit. Herunder kan du læse om de særligt udvalgte fordele ved en boxmadras:
- Komfort: En boxmadras består af flere lag og komfortzoner, hvilket gør den ekstra behagelig at ligge i, og støttende for kroppen.
- Design: Boxmadrassen har et enkelt men stilrent design, som nemt kan tilpasses dit soveværelses æstetik. De fleste boxmadrasser kommer også med muligheden for tilpasning, så du kan få nøjagtig den seng, som du mener passer ind.
- Pris: En boxmadras er økonomisk fordelagtig, fordi du ved køb får en komplet sengeløsning, og derfor ikke behøver at tænke på en separat sengebund.
- Holdbarhed: Boxmadrassen er produceret til at holde ud i mange år, og med den rette pleje bliver det en realitet. Oftest er de bygget med solide bundrammer, der gør dem næsten ubrydelige.
- Montering: En boxmadras kræver ingen særlige superkræfter at montere. Benene skal typisk bare skrues på bundrammen, hvilket ikke tager mere end et par minutter, og så har du din nye seng klar til afbenyttelse.
Sådan vælger du den rigtige boxmadras: 6 tips
God nattesøvn er desværre ved at udgå. Det skyldes en lang række faktorer, men en af de ting vi tror kan hjælpe med at genskabe en god søvn oplevelse, er valget af seng. At finde den helt rigtige sengetype kan være svært, og når du først finder den, hvilken af sengene passer så bedst til dig?
I dette afsnit har vi samlet 6 af de vigtigste faktorer, som du bør overveje, når du skal vælge hvilken boxmadras, der bedst passer til dine individuelle behov.
1. Størrelsen
Hvilken størrelse du skal vælge, når du leder efter en boxmadras, afhænger en hel del af dine individuelle behov, såvel som hvad sengen er tiltænkt.
Du bør allerførst overveje længdemålene – hvor bred skal din madras være, og hvor lang? Her er det relevant om du vil have en enkeltmandsseng til dig selv eller overnattende gæster. Måske er du mere til en trekvart seng, fordi du godt kan lide at brede dig ud og nyde den gode plads. Det kan også være du er på jagt efter en dobbeltseng til dig og din partner. Boxmadrasser findes i mange forskellige størrelser, og du har derfor mange valgmuligheder, når det kommer til at tage en beslutning.
Dertil er det relevant, hvilken dybde du ønsker på din boxmadras, her er det særligt relevant at overveje hvor høj du ønsker din seng bliver. Er du mere til en meget høj madras, der giver brugeren mulighed for at synke helt ned, eller hælder du mere til en mere diskret madras, uden for meget dybde.
2. Madrassen
Når det kommer til at vælge den rigtige boxmadras, så er det essentielt at du ved hvilken form for madras du køber. Her skal der være fokus på madrassens fasthed, støtte til kroppen og hvilke fjedre madrassen består af, såvel som andre unikke egenskaber de forskellige boxmadrasser har.
Hvad der føles godt for nogen, er en anden persons værste mareridt. En god oplevelse er subjektiv, og derfor skal du vælge din boxmadras på baggrund af individuelle behov.
Madrassens fasthed er meget vigtigt at tage i betragtning, da det får stor betydning for den støtte din krop får. Boxmadrasser fås i forskellige fastheds niveauer – tit kan du selv vælge det på hjemmesiden, hvilket er aktuelt for flere af madrasserne i denne artikel. Du kan vælge alt fra den helt faste udgave hvor kroppen ikke synker så meget ned i madrassen, hvilket kan hæmme støtten til kroppen, til de lavere niveauer af fasthed hvor madrassen er noget blødere, og du nærmest omfavnes af den. Hvad der passer bedst til dig, afhænger af din kop, og derfor foreslår vi at du prøver dig frem, indtil du finder den rigtige fasthed.
En boxmadras primære komfortlag er fjedrene, og polstringen udenom. Når man snakker om fjedre finder der flere typer, oftest bruger man dog pocket-fjedre eller multipocket-fjedre. Man mener at jo større et antal fjedre, desto bedre tilpasser madrassen sig til brugerens kropsbygning, hvilket er med til at garantere en forbedret nattesøvn, med den rette støtte og komfort.
Pocket-fjedre defineres ved 250-300 fjedre pr. Kvadratmeter, hvorimod multipocket-fjedre defineres ved 450-500 fjedre. Derfor anbefales det også at jo højere din kropsvægt, desto bedre grund til at vælge en boxmadras med multipocket-fjedre. Det anbefales typisk at du køber en boxmadras med to fjederlag, men vi foreslår alligevel at prøve dig frem, eller snakke med en ekspert, hvis det er første gang du køber seng.
Den bedste anbefaling herfra, er at gå efter en boxmadras med komfortzoner. I grove træk er komfortzoner en række bestemte punkter i madrassen, der er udstyret med hård fjedring, for at støtte specifikke områder af din krop.
Komfortzoner er vigtige, fordi de er med til at sikre kroppen optimal komfort, og give din nakke, lænd, ryg og hofter den nødvendige støtte. Oplever du f.eks. Dårlig ryg, eller problemer med hoften, så kan en seng med komfortzoner virke lindrende, og forebyggende, mod smerterne.
En boxmadras kan have mange fordele, såvel som den kan have sine ulemper. Som nævnt er komfort subjektivt, og derfor kan du ikke forvente at hvad der fungerer for andre, også er en succes hos dig. De fleste sælgere tilbyder 100 dages prøveperiode, så benyt dig af det.
3. Topmadrassen
Selvom boxmadrassen er en komfortabel sengeløsning, så anbefales det at man køber en topmadras med, for at øge komfort niveauet yderligere. Udover at sikre brugeren en behagelig nattesøvn, så er topmadrassen også med til at beskytte boxmadrassen, såvel som at sørge for at den ikke opslides helt så hurtigt.
Vi mener at topmadrassen er en afgørende del af din seng. Den optimerer liggekomforten gevaldigt, og kommer tit med individuelle egenskaber, der gør brugerens oplevelse meget bedre.
Topmadrasser findes der mange af, de kommer i forskellige størrelser, fasthedsniveauer og materialer. Nogle består udelukkende af memory-skum, hvor andre består udelukkende af latex. De har individuelle egenskaber, men deler evnen til at yde brugeren optimal komfort.
De to typer materialer opsummeres her kort:
Latex giver en rigtigt god støtte til brugeren, og har varmeafledende egenskaber. Topmadrasser af Latex er derfor særligt gode til folk, som har en tendens til at overophede i løbet af natten, eller som generelt bare trives bedre i et køligt rum.
Memory-skum har tendens til at holde på varmen, hvilket gør den til en kontrast af Latex. Materialet former sig efter kroppen, særligt med fokus på trykpunkterne, hvilket gør den ideel til folk der har brug for korrekt ergonomisk støtte.
En komfortabel topmadras er ikke bare et ekstra lag, du tilføjer til din seng: den er en investering i din sundhed. Med en god mængde research og lidt nysgerrighed, finder du hurtigt frem til en topmadras, der optimerer din nattesøvn.
4. Pris og budget
Når du skal købe en ny boxmadras, så spiller prisen og økonomien selvfølgelig også en stor rolle. Derfor skal du gøre op med dig selv hvad du tænker dit budget ligger på.
Boxmadrassen er kendt for at være et godt økonomisk valg, fordi du får en komplet sengeløsning med i prisen – dette er en kontrast til f.eks. Springmadrassen, hvor du skal købe bundrammen ved siden af, og derfor i længden, oftest vil komme af med et højere beløb.
Det kan være fristende at spare penge, og selvom en høj pris ikke altid er lig med kvalitet, så anbefales det at sætte et rimeligt budget. På den måde er du sikret en boxmadras der kan holde mange år ud i fremtiden.
Priserne for boxmadrasser varierer meget, og du kan finde dem i den laveste ende til omkring 3.000 kroner, hvor du i den mere luksuriøse ende nok skal op i de 20.000 kroner. Vi anbefaler at tage et kig på mulighederne og danne dig et overblik, før du går i gang med dit budget. På den måde ved du, hvad du går ind til, og er klar over, hvad du som sådan kan forvente.
5. Certificeringer og garanti
At finde den rette seng kan godt være lidt problematisk, derfor tilbyder en stor mængde af danske senge forhandlere en prøveperiode på 100 dage, så du kan sikre dig, at du har truffet det rigtige valg. Men tjek lige forhandlerens egen hjemmeside, bare for en sikkerheds skyld.
En anden ting, der er rigtigt god at tjekke op på når du leder efter en ny seng, er certificeringer. Certificeringer er nemlig den hurtigste vej til at forstå kvaliteten, og værdien, bag et produkt. Indenfor tekstilbranchen er Standard 100 OEKO-TEX noget du rigtigt gerne vil se på en forhandlers hjemmeside – den dækker nemlig over at varen er testet for skadelig kemi, og erklæret uden sundhedsskadelige stoffer
Andre certificeringer du kan kigge efter er GOTS – Global Organics Textile Standard, som dækker over en miljøvenlig produktion, med brug af økologiske materialer. Der er også Astma-Allergi, der fortæller at produktet er allergivenligt, såvel som FSC – Forrests For All Forever, en organisation der kæmper for at sikre naturen i de skove, hvor træet til produktionen kommer fra.
Certificeringer er måden hvorpå du kan tjekke om alt er gået rigtigt til under produktionen, og vi anbefaler altid at kigge i retning af produkter med certificeringer, da de oftest byder på en højere kvalitet.
6. Anmeldelser og tests
Det vigtigste du kan gøre i jagten på den rette boxmadras, er at tjekke op på tidligere kunders anmeldelser. Andre menneskers erfaringer kan have enorm værdi for dig, da du gennem dem kan danne indsigt i produktets kvalitet, såvel som dens holdbarhed og udvikling over tid.
Vi anbefaler at du tager et kig på f.eks. Trustpilot, eller sociale medier, såvel som på forhandlerens egen hjemmeside. Det er umuligt at tilegne sig for meget viden når du skal ud og investere i en ny boksmadras.
Derudover foreslår vi at undersøge om der er lavet tests af den boxmadras du kigger på. Det kan være på baggrund af komfortzoner eller materialer, såvel som sammenligninger mellem forskellige modeller.
Hvad er forskellen på en boxmadras og en almindelig madras?
Der er flere typer madrasser på markedet, så hvad er det lige der gør boxmadrassen så unik? Modsat en boksmadras kræver springmadrassen en separat sengeramme, og vi anbefaler aldrig at lægge den direkte på gulvet, da den manglende luftcirkulation kan resultere i fugt. Skummadrassen deler dette karaktertræk, da den også kræver tilkøb af sengeramme separat.
Stiller man indmaden af en springmadras og en boxmadras op mod hinanden, så finder man oftest det samme. Der bruges typisk pocketfjedre til begge, men nogen gange finder man i stedet bonellfjedre i en springmadras. Dette står i kontrast til skummadrassen, der typisk er produceret med brug af memory skum, for at lave en holdbar og komfortabel madras til brugeren.
Mens springmadrassen, såvel som boxmadrassen, har fjedre og derfor indbyggede komfortzoner til at give kroppen den nødvendige ergonomiske støtte, så kommer skummadrassen med memory skum, der former sig efter kroppen og dæmper stød i kroppen. Skummadrassen vil typisk føles varmere, og er ideel for dig der har tendens til at fryse i nattetimerne. Dette står i kontrast til både springmadrassen og boxmadrassen, som typisk er produceret med varmeledende egenskaber, og god ventilation.
Man siger at boxmadrassen er meget lig springmadrassen, den har bare en sengeramme, hvilket gør den unik, og til et oplagt valg for mange kunder, der gerne vil have en hurtig og relativt billig sengeløsning.
Hvor høje bør benene til min boxmadras være?
Der er mange ting at tage højde for, når du skal købe en ny boxmadras. Og at finde det helt rigtige bensæt, er også meget relevant. Du kan få dem i mange forskellige former, højder og materialer, hvilket giver dig muligheden for at sætte dit eget præg på din seng.
Men hvilket bensæt opfylder lige netop dine behov? Typisk er benene til en boxmadras på omkring 10 centimeter, hvilket mange kunder vælger. Men det er ganske subjektivt, hvad der virker for dig, og hvilken højde du føler dig tilpas ved. Ønsker du en højere seng, så er det en god ide at bruge høje ben der f.eks. Er 20 cm til en boxmadras med meget dybde. Dette er også et ideelt valg, hvis du er interesseret i at bruge pladsen under sengen til opbevaring.
Pris og kvalitet hænger sammen
En boxmadras er en af de billigste sengeløsninger, men det betyder ikke at du skal vælge det første og det billigste, du finder. Selvom en høj pris ikke altid er lig kvalitet, så er der mange paralleller mellem de to. Og vi anbefaler stærkt, at du ikke går på kompromis med kvaliteten i din nye seng.
Mængden af fjedre i en boxmadras har stor betydning for dens kvalitet og holdbarhed. Af den grund stemples senge med mange fjedre, som senge af høj kvalitet. Og dertil stiger prisen også, fordi der er gået mere arbejde ind i produktionen. Det samme gælder ved miljøvenlige produkter, såvel som certificeringer.
En særligt kvalitetsrig boxmadras sælges typisk til de høje priser, og derfor anbefaler vi at du ikke går på kompromis når det kommer til prisen – selvfølgeligt skal du ikke købe en seng, som du ikke har råd til, men vi anbefaler at investere lidt ekstra i din seng, så du er sikker på den holder mange år ud i fremtiden. Ofte kan du finde kvalitetsrige boxmadrasser på udsalg, og her foreslår vi at du griber chancen mens den er der, og score en kvalitetsseng til en god pris.
Kan man købe sin boxmadras online?
Ja, du kan købe en boxmadras online og få den leveret direkte hjem. Men hvordan forsikrer du dig så at det er den rigtige seng til dig? Nok er der prøveperioder, men vi mener det bedre at få den rigtige seng med hjem, først gang.
Ønsker du at finde den rigtige boxmadras, så foreslår vi at du møder op i butikken og afprøver sengen. Det er først når du fysisk oplever at ligge på madrassen, såvel som at føle dens stof, at du kan vurdere, hvorvidt den passer til dine behov.
Sælgerne står klar til at opfylde dine ønsker, og guider dig i retning af den seng, som de mener passer bedst til dine behov. Deres mål, såvel som dit eget, er at finde en seng der støtter din krop korrekt, og sikrer dig en god nattesøvn fremover.
Tilbehør vi anbefaler til boxmadrasser
At finde den rigtige boxmadras til dine behov er en ting, men bagefter kommer jagten på det rigtige tilbehør. Herunder har vi samlet 4 ting, som vi mener du burde overveje at anskaffe dig, når du køber en boxmadras.
Topmadras: Topmadrassen er et vigtigt tilbehør, fordi det er med til at give brugeren den ekstra støtte og komfort. Ofte vil der følge en med ved køb af boxmadras, men andre gange skal den købes separat. Vi anbefaler at vælge en topmadras med det rigtige materiale, hvilket du kan læse mere om i afsnittet om topmadrasser.
Sengegavl: Her er der tale om æstetisk værdi, da sengegavlen ikke gør en særlig forskel for din nattesøvn – dog kan den være en god støtte til ryggen, hvis du ofte sidder op i sengen.
Sengeramme: Overvej hvilken bundramme din boxmadras kommer med, den sikrer nemlig stabilitet, og medvirker til luftcirkulationen under madrassen. Derudover sikre en robust sengeramme holdbarhed, så du kan nyde din seng mange år ud i fremtiden.
Ben: Boxmadrassens bensæt er særligt relevant, fordi det er med til at udgøre højden på din seng. Hvis du nu f.eks. ønsker plads til opbevaring under sengen, så skal du vælge et højt bensæt.
Populære boxmadras brands i Danmark
Vi har mange danske brands, der er særligt populære for deres boxmadrasser, baseret på evnen til at levere kvalitetsrige og komfortable senge.
Herunder kan du læse en hurtig opsummering om et par af dem.
- Sengespecialisten: En dansk forhandler, der er særligt kendt for at tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsrige boxmadrasser fra mange forskellige mærker.
- TEMPUR: Er en dansk sengeproducent, særligt populære på baggrund af deres berømte tempur memory-foam, der er anerkendt af NASA.
- Senge Fabrikken: Sengefabrikken er kendt for deres store udvalg af boxmadrasser, med fokus på at opfylde brugerens individuelle behov.
- Bedre Nætter: Bedre Nætter er en af Danmarks største sengeforhandlere, der tilbyder en bred vifte af komfortable og ergonomiske boxmadrasser.
Vedligeholdelse af en boxmadras: Sådan sørger du for at din boxmadras holder i mange år
Når man investerer i en ny boxmadras, er det med den forventning at man køber en seng der kan holde, og levere komfort, langt ud i fremtiden. En kvalitetsmadras skulle gerne kunne klare sig i mange år, men det afhænger af flere faktorer – materialernes kvalitet, såvel som den daglige brug og vedligeholdelse.
Herunder er 5 gode råd, som vi anbefaler at du følger, når det kommer til at sikre levetiden på din boxmadras.
- Roter madrassen regelmæssigt: Gør det til en vane at vende din madras et par gange om året, for at fordele slid. Dette er med til at forebygge fordybninger i madrassen, der forårsages ved at man konstant lægger vægt det samme sted
- Luftmadrassen: Sørg for at lufte din madras regelmæssigt. Med det mener vi at du skal fjerne alt sengetøj og lade den stå ude, eller ved åbent vindue, i et par timer. Dette er med til at forebygge mugdannelse, ved at forhindre fugt.
- Madrasbeskytter: Det er en fordel at skaffe en madrasbeskytter, fordi den skærmer madrassen fra væsker, støv, sved, allergener og andet snavs. Vi anbefaler at vaske den regelmæssigt, for at holde din madras hygiejnisk.
- Sengerammen: Som ofte nævnt er det meget vigtigt at du vælger en boxmadras, med en solid og robust sengeramme. Dette skyldes, at den rigtige træramme giver bedre ventilation, samtidigt med at den sikrer holdbarhed i mange år.
- Skift sengetøj regelmæssigt: For at holde din seng ren, anbefaler vi at du skifter sengetøj mindst en gang om ugen.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om boksmadrasser
Hvilken boxmadras er bedst?
Du finder ikke et konkret svar på hvilken boxmadras der er den bedste, fordi det er subjektivt. Hvad der er komfortabelt for dig, er ikke nødvendigvis en succes hos naboen. Derfor har vi i artiklen udvalgt 6 ting, som du bør overveje, før du går på jagt efter en boxmadras, der dækker dine behov og præferencer.
Hvor lang tid holder en boxmadras?
Levetiden hos en boxmadras ligger typisk mellem 7 og 10 år. Det varierer på baggrund af mange faktorer, herunder madrassens kvalitet, såvel som vedligeholdelse og dagligt brug.
Hvilken sengeramme passer til en boxmadras?
Sengerammen til en boxmadras skal helst være robust, og designet til at understøtte en god mængde vægt, så brugeren kan sove trygt. Her er det en god ide at vælge boxmadrasser med en ramme af massivt træ, der kan sikre mange års holdbarhed. En metalramme er også god, da den er stabil og giver god støtte til sengen.
Kan man bruge topmadras med en boxmadras?
Ja. Ikke blot er det en mulighed, men vi anbefaler faktisk at man bruger en topmadras sammen med boxmadrassen. Dette skyldes, at den bringer øget komfort til brugeren, samtidigt med at den forlænger madrassens levetid ved at tage imod slid.
Hvilke størrelser fås boxmadrasser i?
Det afhænger meget af den individuelle boxmadras, hvilke størrelser du kan få den i. Dog er det typisk en standard forventning, at de kan købes som enkeltsenge (90 x 200), dobbeltsenge (180 x 200) og trekvartsenge (120 x 200).