Bedste 9 elevationssenge i test 2024 → STOR GUIDE

Skrevet af:

Kristoffer G

|

Sidst opdateret:

Indholdsfortegnelse

At finde den perfekte elevationsseng, der matcher netop dine behov, kan være lidt af en udfordring. Med et hav af muligheder på markedet, kan det virke uoverskueligt at træffe det rette valg. En god nattesøvn er fundamentet for en produktiv dag samt et godt liv, og en elevationsseng kan være nøglen til netop dette, ved at tilbyde både komfort og støtte tilpasset din krop. For at hjælpe dig med at navigere gennem denne jungle af muligheder, har vi via timevis af research fundet frem til de i vores optik 9 bedste elevationssenge på det danske marked. Vi har gennemgået markedet fra A-Z, læst et hav af tidligere kunders anmeldelser og meninger på Trustpilot, i diverse Facebook grupper samt søvn fora.

Vores mål med artiklen her, er at give dig et nemt samt overskueligt overblik og hjælpe dig med at finde den elevationsseng, der ikke blot opfylder dine behov og ønsker, men samtidig forvandler din søvn til en skøn helende oplevelse, så du hver aften glæder dig til at gå i seng!

I artiklen vil vi dykke ned i hver enkelt elevationsseng unikke fordele og ulemper, så du får et solidt grundlag for din beslutning. Og for at sikre, at du træffer den bedst mulige beslutning, afslutter vi med en dybdegående købsguide, der adresserer alt, du behøver at vide, før du investerer i din nye elevationsseng. Læs med og lad os guide dig til en bedre nattesøvn med en elevationsseng!

Metode: Bag vores artikler kan du altid være sikker på, at der ligger grundig research. I forbindelse med udarbejdelsen af vores artikler gennemgår vi markedet fra A-Z og indsamler information fra anerkendte ekspertkilder, produkttests, tidligere kunders oplevelser og erfaringer på f.eks. Trustpilot samt meget andet. Alt dette sørger vi for at koge ned til én nem og overskuelig artikel der indeholder alt du skal vide om et givent emne.

Up-to-date: Vi gennemgår løbende vores artikler og opdaterer dem for f.eks. at afspejle nye produkter på markedet, ny viden samt andre nyheder indenfor vores felt. Dette sikrer, at du som læser altid har den nyeste og mest relevante information om senge- og søvnprodukter på markedet.

Metode: Bag vores artikler kan du altid være sikker på, at der ligger grundig research. I forbindelse med udarbejdelsen af vores artikler gennemgår vi markedet fra A-Z og indsamler information fra anerkendte ekspertkilder, produkttests, tidligere kunders oplevelser og erfaringer på f.eks. Trustpilot samt meget andet. Alt dette sørger vi for at koge ned til én nem og overskuelig artikel der indeholder alt du skal vide om et givent emne.

Up-to-date: Vi gennemgår løbende vores artikler og opdaterer dem for f.eks. at afspejle nye produkter på markedet, ny viden samt andre nyheder indenfor vores felt. Dette sikrer, at du som læser altid har den nyeste og mest relevante information om senge- og søvnprodukter på markedet.

Venus elevationsseng

Vores favorit

Yrla elevationsseng

Budget valget

Svane Zonic Plus Embrace

Premium valget

Lyn overblik: De 9 bedste elevationssenge

1. Venus elevationsseng

Bedste elevationsseng til prisen

2. Yrla elevationsseng

Budgetvenlig elevationsseng i topkvalitet

3. Svane Zonic Plus Embrace

Luksus elevationsseng med 12 cm høj topmadras

4. Senses elevationsseng

Rigtig meget seng for pengene

5. Ragna elevationsseng

Håndbygget komfort og kvalitet

6. MasterBed Standard Comfy

Elevationsseng med vendbar springmadras

7. Sengefabrikken Monark kølende

Kølende elevationsseng

8. Haven elevationsseng

Komfort møder natur

8. Sengefabrikken Monark trykaflastende

Elevationssengen til dig der døjer med ondt i ryggen

Lyn overblik: De 5 bedste elevationssenge

Herunder ser du vores lyn overblik over de 5 bedste elevationsseng i følge vores research. Du kan klikke dig direkte ind til den billigste forhandler af hver seng eller du kan scrolle længere ned og se vores detaljerede gennemgange af sengene inkl. deres fordele og ulemper.

Du kan også læse mere om hvert enkelt produkt herunder eller hoppe direkte til vores købsguide her.

1. Venus elevationsseng - Bedste elevationsseng til prisen

Resumé

  • Kvalitets elevationsseng fra danske Bedre Nætter
  • 4,7 stjerner i 741 anmeldelser fra tidligere kunder ★★★★★
  • Springmadras med 7 Bedre™ komfortzoner
  • Valg mellem tre forskellige fastheder og topmadrasser
  • 100 nætters prøve samt gratis levering

Efter vores research og kortlægning af elevationssengene på det danske marked er vores foretrukne valg faldet på Bedre Nætters Venus elevationsseng. Og dette er der flere årsager til.

Først og fremmest er den designet med fokus på personlig komfort og fleksibilitet, hvilket gør den til et rigtigt godt valg for de fleste. Du har mulighed for at vælge mellem 3 forskellige fastheder samt 3 forskellige topmadras typer. Nemlig en standard topmadras, en kølende topmadras (polar) og en miljøvenlig topmadras (Mayan).

Dernæst får man rigtig meget værdi for pengene. Sengen har hele 7 komfortzoner, som sikrer optimal og målrettet støtte over hele kroppen når du ligger i den. Topmadrassen der følger med som standard består af 100% naturlatex og er omfavnet af et blødt cover med antiskrid på undersiden. Sengen er desuden udstyret med en robust elevationsbund med en elevationsmotor fra det anerkendte danske mærke Linak, som sikrer en stabil og holdbar seng.

Venus elevationssengen tilbyder altså en unik kombination af funktionalitet og design til en fornuftig pris, hvor der desuden også er taget hensyn til miljøvenlige materialer. Herudover får du ovenikøbet 100 nætters risikofri prøveperiode og gratis levering, hvorfor denne elevationsseng er et oplagt valg når du er på udkig efter en ny elevationsseng til soveværelset.

Læs mere

Fordele

Ulemper

2. Yrla elevationsseng - Budgetvenlig elevationsseng i topkvalitet

Resumé

  • Elevationsseng håndbygget i Thy
  • Luksus naturlatex topmadras med 5 komfortzoner
  • Springmadras med ergonomiske pocketfjedre
  • Linak elevationsmotor – Lydsvag og pålidelig justering
  • Vælg mellem 3 forskellige fastheder

Hvis du er på udkig efter et mere budgetvenlig valg kan vi anbefale at tage et kig på Yrla elevationssengen fra Nordic Dreams. Her får du nemlig en højkvalitets danskproduceret elevationsseng til en yderst fornuftig pris.

Sengens springmadras har 5 unikke komfortzoner, som sikrer den en skræddersyet støtte, hvor kroppens forskellige områder, fra hoved til tå, bliver behandlet med den omsorg de fortjener. Den kombinerer ergonomisk design med avanceret teknologi, herunder lydsvage og pålidelige Linak elevationsmotorer for gnidningsfri justering sengens position. Madrassen fås desuden i 3 forskellige fastheder, og køber du den som en dobbeltseng kan du og din partner vælge forskellige fastheder, så hver side kan passe til netop jeres individuelle vægt og præferencer.

Derudover medfølger en topmadras fra øverste hylde. Der er tale om en naturlatex topmadras med indbyggede komfortzoner med et blødt og slidstærkt betræk. Topmadrassen er endda udviklet i samarbejde med Good Night’s Institute i Schweiz, hvilket må siges at give ekstra komfort udover det sædvanlige. Sidst, men ikke mindst, er topmadrassen selvfølgelig Oeko-tex 100 certificeret og udviklet af naturlige materialer.

Sagt med andre ord; Dansk håndværk og kvalitet er tydelig i hver detalje, fra de holdbare naturlige materialer til den æstetiske udformning, der passer ind i ethvert moderne soveværelse. Også tilbyder Nordic Dreams ovenikøbet 100 dages risikofri prøveperiode samt 100 dages gratis ombytning af fasthed.

Læs mere

Fordele

Ulemper

3. Svane Zonic Plus Embrace - Luksus elevationsseng med 12 cm høj topmadras

Resumé

  • Elevationsseng med 3 cm IntelliGel og DynamicZone pocketfjedre
  • 12 cm høj topmadras medfølger
  • To fastheder i samme madras med Svane DuoSystem
  • Elevation med trådløs fjernbetjening og app-styring
  • Unikt IntelliGel materiale der tilpasser sig din krop

Denne elevationsseng fra danske Svane er det oplagte valg hvis du har et lidt højere senge budget end de fleste.

Svane Zonic Plus Embrace repræsenterer det ypperste inden for søvninnovation, designet til at forbedre din søvnkvalitet og understøtte en sund livsstil. Her får du mange unikke egenskaber som ikke ses i særlig mange andre elevationssenge på markedet. Først og fremmest indeholder sengens madras et unikt materiale kaldet IntelliGel, som går ind og sørger for at sengen tilpasser sig perfekt til din kropsform og vægt, og dermed sikrer enestående trykaflastning og støtte gennem hele natten. Det betyder, at uanset om du kæmper med rygproblemer, er gravid, eller simpelthen søger en mere behagelig søvnoplevelse, vil Svane Zonic Plus kunne imødekomme dine behov.

Derudover har madrassen 7 komfortzoner og indeholder DynamicZone-pocketfjedre, som yderligere sikrer skræddersyet støtte til hele kroppen. Samtidig får du simpelthen to fastheder i madrassen, hvor den ene side er blødere end den anden. På den måde kan du nemt selv vælge hvilken fasthed der passer bedst til dig efter, at du har fået sengen hjem, og undgår at skulle bøvle med ombytning af fasthed.

Sengens topmadras, Svane Embrace LatexGel, er hele 12 cm høj og tilføjer et ekstra lag af lækker omsluttende komfort. Dens ventilerende og temperaturregulerende egenskaber er ligeledes i top, og sørger for, at sengen ikke bliver for fugtig og at du ikke får det for varmt eller for koldt om natten. Topmadrassens betræk er desuden let aftageligt og vaskbart, hvorfor det er enkelt at holde sengen ren og hygiejnisk løbende.

Sengens elevationssystem fungerer som et moderne elevationssystem i en elevationsseng skal, og du har mulighed for at justere din liggeposition både analogt via en fjernbetjening samt via en app til din smartphone.

Alt i alt får du altså her en vaskeægte luksus elevationsseng med de ypperste materialer med alle de funktioner og egenskaber en moderne luksus elevationsseng skal have.

Læs mere

Fordele

Ulemper

4. Senses elevationsseng - Rigtig meget seng for pengene

Resumé

  • Elevationsseng med 3 forskellige fastheder
  • 7 bedre™ komfortzoner der tilpasser sig kroppens behov
  • 6cm høj topmadras af 100% naturlatex
  • Pålidelig Okin elevationsmotor og FSC-certificeret fyrretræsramme
  • Vælg frit mellem 3 forskellige topmadrasser

Med Senses elevationssengen fra Bedre Nætter får du i sandhed meget seng for pengene. Der er tale om en top-of-the-line løsning til dig, som søger den ultimative søvnoplevelse med fokus på personlig tilpasning og komfort.

Her får du en højkvalitets elevationsseng med ekstraordinær komfort, bestående af en lækker springmadras med 7 komfortzoner, en blød og elastisk 6 cm høj topmadras, alt sammen rammet ind i en FSC-certificeret fyrretræsramme. Du kan vælge mellem 3 fastheder i madrassen, og med mulighed for at vælge forskellige fastheder i hver side i dobbeltseng udgaven (over 140 cm i bredden).

Elevationsmotoren er pålidelig Okin motor, som sikrer at du nemt og bekvemt kan justere din liggeposition. Som noget unikt kan du med Senses elevationssengen også vælge mellem 3 forskellige topmadrasser. En standard som ikke koster ekstra, samt en ekstra kølende og en miljøvenlig som er lavet i 100% organisk latex, som hver især blot koster 1.000 kr. ekstra.

Vi vil anbefale denne elevationsseng, til dig som gerne vil have rigtig meget seng for pengene og samtidig går op i at sengen rent æstetisk tager sig godt ud i dit soveværelse.

Læs mere

Fordele

Ulemper

5. Ragna elevationsseng - Håndbygget komfort og kvalitet

Resumé

  • Elevationsseng håndbygget i Danmark
  • Udviklet i samarbejde med fageksperter og fysioterapeuter
  • Høj komfort med premium naturlatex topmadras (6 cm)
  • Specialudviklede Ergonomic+ pocketfjedre der giver optimal støtte
  • 4,9 stjerner på Trustpilot ud af +2.000 anmeldelser ★★★★★

Ragna elevationssengen er en håndbygget elevationsseng, produceret i Danmark med fokus på både håndværk og kvalitet. Først og fremmest er sengen designet i samarbejde med søvneksperter og fysioterapeuter for at sikre, at materialerne og konstruktionen lever op til høje standarder for søvnkvalitet. Nordic Dream tilbyder en 100 dages prøveperiode, hvilket giver dig mulighed for risikofrit at teste sengen i eget hjem.

Topmadrassen, Fjord, er fremstillet af premium naturlatex og håndsyet i Sverige, hvilket sikrer en god blanding af støtte og komfort. Madras designet har fokus på at give en følelse af vægtløshed og er OEKO-TEX certificeret. Sengens springmadras indeholder specialudviklede Ergonomic+ pocketfjedre, der understøtter kroppen gennem natten ved at tilpasse sig dens form og vægtfordeling. Du får 7 komfortzoner i madrassen, som er med til at sikre optimal støtte til alle kroppens trykpunkter. Derudover er madrassen udviklet i samarbejde med Europas største senge-testcenter i Schweiz og sikrer et sundt og køligt sovemiljø via den unikke airflow teknologi, der er indbygget i madrassen.

Elevationsmotorene er fra Okin, som er kendte for deres styrke og lydsvage evner. En interessant detalje i netop denne elevationsseng er det indbyggede LED-lys i sengerammen, som giver en stilfuld rolig belysning, som kan styres fra den trådløse fjernbetjening.

Læs mere

Fordele

Ulemper

6. MasterBed Standard Comfy - Elevationsseng med vendbar springmadras

Resumé

  • Dansk designet elevationsseng
  • Vendbar springmadras med 5 komfortzoner
  • Mini-pocketfjedre – Ekstra trykaflastning
  • Fås både som enkeltseng og dobbeltseng
  • Vælg mellem 3 forskellige topmadrasser og fastheder

Hvis du vælger MasterBed Standard Comfy som din nye elevationsseng, får du en kombination af funktionalitet og komfort. Du får først og fremmest en dansk designet og danskproduceret kvalitets seng. Sengens springmadras har 5 komfortzoner, som hver tilpasser sig din kropsform og vægt, og på den måde yder optimal rygstøtte og sikrer en sund sovestilling.

Dernæst får du tre topmadrasser at vælge imellem, som gør det muligt for dig at finjustere din liggekomfort. Med den medfølgende classic topmadras får du en lækker kvalitets topmadras der kan lidt af det hele. Vælger du Air40 topmadrassen får du en ekstra ventilerende og åndbar topmadras, hvorfor vi anbefaler at du vælger denne hvis du har en tendens til at svede meget om natten. Er der lidt ekstra plads i budgettet, og har du ikke en særlig tendens til at svede meget om natten, anbefaler vi at du opgraderer til den 14 cm høje luksus topmadras AEROMAX, da du her virkelig får ekstra høj komfort med dens unikke mini pocketfjedre som giver ekstraordinær trykaflastning.

Ydermere kan du virkelig personliggøre denne elevationsseng med valg mellem to tekstiltyper og hele syv forskellige farver, hvilket sikrer, at den kan passe perfekt ind i netop dit soveværelse. Sengen leveres med elegante stålben, der fuldender dens stilrene look.

Læs mere

Fordele

Ulemper

7. Sengefabrikken Monark kølende - Kølende elevationsseng

Resumé

  • Elevationsseng skræddersyet til dig der har det varmt om natten
  • 60mm høj kølende topmadras i skum
  • Springmadras med 220 pocketfjedre pr. m2.
  • 7 komfortzoner
  • 100 dages risikofri prøveperiode

Hvis du har en tendens til at have det varmt om natten, får du med Monark elevationsseng fra Kølende-serien sengen, som er skabt til dig! Denne elevationsseng er nemlig specifikt designet til dem som døjer med varmen om natten.

Her er de temperaturregulerende og åndbare egenskaber i højsædet. Sengen består af en 60 mm særligt kølende topmadras, med et Outlast-cover der effektivt leder varmen væk, når din kropstemperatur stiger om natten. Hovedelementet i sengen, springmadrassen, sikrer optimal støtte og komfort med solide og fleksible pocketfjedre, samt dens 7 komfortzoner, som er med til at sikre støtte til alle kroppens naturlige trykpunkter. Altsammen med til at sikre, at din krop forbliver den optimale temperatur gennem hele natten, mens du samtidig nyder optimal støtte og komfort.

Elevationsbunden består af 10 cm høj solid træramme i FSC certificeret fyrretræ, så du kan være sikker på lang holdbarhed, hvorfor der da også tilbydes 25 års garanti på rammebrud. Tekstilet der er trukket udover rammen, som i øvrigt fås i 4 forskellige farver (Antracit, lysegrå, beige og sort) er ligeledes FSC certificeret.

Så, kort fortalt; hvis du er på udkig efter en elevationsseng til en fornuftig pris og døjer med varmen om natten, vil vi klart anbefale at du tager et nærmere kig på denne seng.

Læs mere

Fordele

Ulemper

8. Haven elevationsseng - Komfort møder natur

Resumé

  • Den oplagte elevationsseng til naturelskeren
  • Cover med papirmasse fra bøgetræer giver blødhed og åndbarhed
  • 100% naturlatex topmadras
  • 7 Bedre™ komfortzoner yder optimal kropsstøtte
  • Støjsvag Linak motor

Haven elevationsseng er sengen for den miljøbevidste og komfortsøgende naturelsker. Med en dyb forankring i naturen får du med Haven ikke blot en god nats søvn, men også en god grøn samvittighed. Sengens materialer er den perfekte blanding af bæredygtighed og luksus, og manifesteres i hver del af sengen, fra det bløde Modal-cover lavet med papirmasse fra bøgetræer, der sikrer blødhed og åndbarhed, til den 100% naturlatex topmadras, der er OEKO-TEX® certificeret.

Sengens springmadras har 7 Bedre™ komfortzoner og er lavet i 100% naturligt Mayan Pulse latex, der garanterer ekstraordinær støtte til din krop netop hvor du har mest brug for det. Elevationsbunden er også i fin kvalitet, udstyret med en støjsvag Linak motor, der selvfølgelig gør det muligt at justere din liggeposition, så du kan opnå optimal komfort og støtte, mens du sover eller slapper af.

Ydermere har du mulighed for at vælge mellem tre forskellige topmadrasser – Essential Modal, Polar for de varme nætter, eller Mayan for en mere naturlig og organisk søvnoplevelse.

Læs mere

Fordele

Ulemper

9. Sengefabrikken Monark trykaflastende - Elevationssengen til dig der døjer med ondt i ryggen

Resumé

  • Ekstra ergonomisk og trykaflastende elevationsseng
  • 60 mm skumtopmadras med Tencel-cover
  • Springmadras med 7 komfortzoner
  • Godt valg hvis du har rygproblemer
  • 25 års garanti og OEKO-TEX® certificeret

Sengefabrikkens Monark Trykaflastende elevationsseng er udviklet med ekstra fokus på ergonomi og trykaflastende egenskaber. Den er derfor det oplagte valg, hvis du døjer med rygproblemer og derfor gerne vil have ekstra aflastning i din seng, eller hvis du generelt bare godt kan lide lidt ekstra støtte når du ligger ned.

Sengens topmadras er 60 mm høj og fremstillet i skum, der aktivt former sig efter kroppens varme og trykpunkter. Topmadrassen er overtrukket med et højkvalitets Tencel-cover, som er kendte for dets fugtabsorberende egenskaber og blødhed sammenlignet med andre materialer der typisk bruges til topmadras cover. Det er desuden OEKO-TEX certificeret, så du kan have ro i maven ift. at det er skånsomt for både din hud og miljøet.

Springmadrassen i sengen har hele syv komfortzoner, som hver især giver unik støtte til kroppens forskellige naturlige trykpunkter. Ydermere er springmadrassen i denne seng med til at sikre, at din rygsøjle kan vedligeholde en naturlig og ergonomisk korrekt position gennem hele natten.

Elevationsbunden er konstrueret med en solid træramme certificeret af FSC, hvilket garanterer et valg af materialer fra bæredygtig skovdrift. Elevationsmotoren er en støjsvag OKIN-motor, som giver dig mulighed for nemt at justere din liggeposition, for at skåne din ryg så meget som muligt.

Du får desuden 25 års garanti på fjedre og rammebrud, hvilket iflg. vores research er et tydeligt signal omkring sengens holdbarhed og kvalitet.

Selvom Monark Trykaflastende er lidt dyrere end flere andre senge på vores liste, er den virkelig værd at overveje, hvis du specifikt er på udkig efter en elevationsseng, der er god til rygproblemer. Overvej evt. også at tage et kig på vores artikel med de 5 bedste senge til dårlig ryg.

Læs mere

Fordele

Ulemper

Hvad er en elevationsseng?

En elevationsseng er en seng med en elevationsbund, som gør det muligt at hæve hovedgærdet og fodenden af sengen.

Elevationssenge består af 3 dele: en elevationsbund, en madras (typisk en springmadras) samt en topmadras.

Hvordan fungerer en elevationsseng?

Kernen i en elevationsseng er elevationsbunden. Denne bund er udstyret med en eller flere motorer, der kan styre sengens bevægelse. Ved hjælp af en fjernbetjening, eller en app til din smartphone, kan du justere højden på både hoved- og fodenden af sengen.

På den måde kan du finde den perfekte position, hvad enten du skal sove, læse, se tv eller simpelthen bare slappe af i en særlig position.

6 gode grunde til at investere i en elevationsseng

  • Komfort og tilpasning: Elevationssengens justerbare funktioner giver dig mulighed for at tilpasse din liggeposition til netop dine præferencer. Dette betyder, at du kan tilpasse hældningen på både hoved- og fodenden for at opnå maksimal komfort til et hvilket som helst formål, hvad end det er læsning, at se en god film eller blot at sove.
  • Sundere rygsøjle: En korrekt justeret elevationsseng kan sikre en ergonomisk rygposition og dermed reducere trykket på ryggen. Dette er særligt gavnligt, hvis du har rygproblemer, da det kan mindske smerter og ubehag.
  • Lindring af helbredsproblemer: Elevationssenge kan hjælpe med at lindre symptomer på helbredsproblemer såsom reflux, snorken, og søvnapnø. Ved at hæve hovedgærdet kan tyngdekraften hjælpe med at forhindre, at mavesyre løber tilbage i spiserøret, og kan også åbne luftvejene for at reducere snorken og forbedre vejrtrækningen.
  • Mobilitet og selvstændighed: For ældre eller personer med begrænset mobilitet, kan en elevationsseng øge selvstændigheden ved at gøre det lettere at komme ind og ud af sengen. Desuden kan den også hjælpe med at forbedre mobiliteten ved at støtte overgangen fra liggende til siddende position.
  • Forbedring af blodcirkulationen: Ved at justere sengens position kan du forbedre din krops blodcirkulation under din nattesøvn. Ved at hæve benene lidt over hjertet kan du mindske hævelser og forbedre blodgennemstrømningen i kroppen. Dette er især en fordel, hvis du har dårlig blodcirkulation, åreknuder eller diabetes. En korrekt justering kan også mindske risikoen for blodpropper og fremme en sundere hjertefunktion.
  • Reduceret stress og angst: Den komfort og afslapning, som en elevationsseng tilbyder, kan desuden have en betydelig positiv effekt på dit mentale velvære. Muligheden for at tilpasse din liggeposition kan hjælpe dig med at finde en beroligende og afslappende stilling, hvilket kan reducere stressniveauet og give dig en øget følelse af ro før søvn. Dette er særligt vigtigt nu om dage, hvor stress og angst mv. er noget som mange danskere lider af, hvilket påvirker vores søvnkvalitet og generelle velvære.

Sådan vælger du den rette elevationsseng for dig: 8 ting du skal overveje

Når du skal vælge den helt rette elevationsseng til dig, er det en beslutning, der ikke kun berører dine nætter, men også din daglige energi og sundhed. Men hvilke ting bør du holde for øje, for at sikre at du vælger den helt rette elevationsseng til netop dine behov?

Uanset om det er at vælge den perfekte madras og topmadras, forstå betydningen af en stærk elevationsmotor, eller afveje betydningen af design og budget, er der mange faktorer at tage højde for. Derfor guider vi dig herunder gennem de 8 vigtigste faktorer, du bør overveje, når du skal vælge din nye elevationsseng.

Størrelse

First things first. Du skal selvfølgelig først og fremmest beslutte dig for hvilken størrelse din nye elevationsseng skal være i. Skal det være en enkeltmandsseng eller en dobbeltseng?

Enkeltmandssenge starter typisk fra 80 x 200 cm og op til 140 x 200 cm, mens dobbeltsenge starter fra 160 x 200 cm og op til 210 x 210 cm.

Når du skal beslutte størrelsen på din nye elevationsseng, bør du overveje dine personlige pladsbehov om natten. Kan du godt lide at have meget plads at boltre dig på, eller er det okay med lidt mindre plads? Sørg for også at overveje størrelsen på dit soveværelse for at sikre, at sengen ikke kommer til at tage for meget gulvplads i dit soveværelse.

Er du over 190 cm vil vi anbefale at du går efter en ekstra lang model som er 210 cm i længden i stedet for blot 200 cm, for at sikre at dine fødder ikke stikker ud over sengekanten.

Madras og topmadras

Dernæst kommer vi til elevationssengens madras og topmadras, som formentlig er de to faktorer, som kommer til at have den største indflydelse på hvor glad du bliver for din nye elevationsseng.

Hvis vi starter med madrassen, som på mange måder er “sengens hjerte”, så kommer langt de fleste elevationssenge på det danske marked med en springmadras. Sørg for at kigge efter hvilke fjedertype der er benyttet i springmadrassen, som typisk vil være enten bonnellfjedre eller lommefjedre. Lommefjedre er især kendte for deres evne til at minimere overførsel af bevægelse, hvilket er ideelt for par. Bonnell fjedre derimod er kendte for deres holdbarhed og evne til at tilbyde en solid og støttende soveflade.

Derudover bør du holde øje med antal fjedre pr. kvm, da det indikerer hvor detaljeret støtte og komfort madrassen kan give.

Men vigtigst af alt skal du sørge for at vælge den rette fasthed til din vægt. Langt de fleste sengeforhandlere tilbyder personlig tilpasning af fastheden i madrasserne i deres elevationssenge. Kig efter hvilken fasthed der anbefales til din vægt.

Typisk kan du vælge mellem følgende fastheder, som passer til følgende vægtintervaller:

Fasthed Anbefalet vægt interval
Blød / Medium Under 75 kg.
Fast 70-95 kg.
Ekstra fast Over 95 kg.

Oftest vil de fleste være tilfredse med fastheden som er anbefalet til deres vægt. Men vejer du f.eks. Under 75 kg, men kan godt lide en ekstra fast madras, så anbefaler vi at du vælger en fast fasthed. Og omvendt vejer du over 75 kg. Men kan godt lide en blød madras, så bør du formentlig vælge en madras med medium fasthed.

De fleste sengeforhandlere tilbyder lang prøveperioder samt i visse tilfælde endda gratis ombytning af fastheden, så du ikke behøver at være helt så bekymret for at vælge den rette fasthed i første forsøg.

Sidst, men ikke mindst, bør du også kigge efter hvilket materiale springmadrassens komfortlag er i. Dette vil typisk være skum, memory skum eller latex. Sørg også for at holde øje med madrassens åndbarhed og temperaturregulerende egenskaber, særligt hvis du har en tendens til at svede om natten.

Se evt. også vores guide om de bedste springmadrasser, hvor du kan blive meget klogere på hvad en springmadras er og hvad du skal kigge efter.

Går vi videre til sengens topmadras, så bør du først og fremmest kigge efter topmadrassens højde, da denne fortæller dig noget omkring kvaliteten på topmadrassen og dens evne til at støtte din krops trykpunkter.

Dernæst bør du overveje topmadrassens materiale, hvor du typisk vil stå med valget mellem memory skum og latex.

  • Memory skum er kendt for sin trykaflastende egenskaber og evne til at forme sig efter kroppen, hvilket kan reducere smerter i led og muskler. Memory skum er ideelt for dem, der søger en følelse af at “synke ned” i deres seng, samt fremragende støtte.
  • Latex tilbyder en mere åndbar og elastisk overflade sammenlignet med memory skum. Latex er holdbart, naturligt modstandsdygtigt over for skimmelsvamp og husstøvmider, og giver en fast, men komfortabel støtte.

Ligesom med madrassen bør du også have topmadrassens åndbarhed og temperaturregulerende egenskaber for øje. Overvej også om det er en topmadras der er nem at vedligeholde og holde ren. Her skal du kigge efter om topmadrassen har et aftageligt og vaskbart betræk, da det gør vedligeholdelsen en del nemmere.

Funktioner

Dernæst bør du overveje hvilke funktioner du har behov for i din nye elevationsseng, udover selvfølgelig selve elevations funktionaliteten.

I forhold til netop elevations funktionaliteten bør du sikre dig, at både hovedgærde og fodenden kan justeres højt nok op ift. dine ønsker. Alle elevationssenge kan nemlig ikke køre lige højt op i hoved- og fodenden. De fleste hovedender kan typisk hæves 65 grader, mens fodenden ofte kan hæves lidt mindre til omkring 45 grader. Tag evt. ud i en fysisk sengebutik og afprøv en elevationssengs hævefunktion, så du hvor meget f.eks. 65 grader i hovedenden er, og om det er nok til dine behov.

Derudover bør du sikre dig, at elevationsmotoren i sengen er god kvalitet. Her kan vi anbefale LINAK og Okin motorer. Hold også øje med motorens lydniveau.

Sidst, men ikke mindst, vil vi anbefale, at du går efter en elevationsmotor som kan styres fra din smartphone af, så du ikke er afhængig af en fjernbetjening for at justere din liggeposition når du ligger i sengen.

Pris og budget

At fastsætte et budget for din nye elevationsseng er essentielt, da det kan være en betydelig investering. Før du går igang med at researche markedet er det en god idé, at nøje overveje hvor meget du er villig til at bruge på en ny seng.

Husk, at en højere pris ofte afspejler bedre kvalitet og flere funktioner samt at en investering i en god seng også er en investering i din sundhed; en kvalitetsseng kan forbedre din søvnkvalitet markant og dermed din generelle velvære.

Sæt et realistisk budget, men vær åben for at investere lidt ekstra i højere kvalitet, for den langsigtede fordel i livet ved bedre søvn og komfort.

Design

Designet af din elevationsseng bør ikke overses. Det er vigtigt, at sengen ikke blot opfylder dine funktionelle behov, men også komplementerer stilen i din indretning derhjemme.

Elevationssenge findes i et væld af materialer og farver, så du kan vælge en model, der passer ind i din personlige stil og indretningsstil. En velvalgt seng (og en flot gavel) kan løfte udseendet af dit soveværelse betydeligt.

Garanti og prøveperiode

Sørg også for at holde øje med garantien på sengen samt forhandlerens prøveperiode.

Mange danske forhandlere tilbyder i dag prøveperioder på op til 100 dage, så du i ro og mag kan få lov at teste din nye seng af i hjemlige omgivelser og give din krop de 2-3 uger som det typisk tager at vænne sig til en ny seng, inden du beslutter dig for om det er den rette seng for dig eller ej. Vi vil altid anbefale, at du køber din seng online fra et sted som tilbyder en prøveperiode.

Garantilængden på sengen er også vigtig at holde øje med, først og fremmest da det er rart at vide hvor længe du er “dækket ind”, hvis der skulle ske noget med din nye seng. Men den er også god at holde øje med, da den indirekte kan fortælle dig noget om sengens kvalitet, ved at røbe lidt om producentens egen tiltro til sengens kvalitet og holdbarhed.

Levering og montering

Undersøg leveringsomkostninger og muligheder før du foretager dit køb.

Hvis du bor et sted, hvor det kræver en ekstra indsats at få sengen ind, såsom op ad trapper, er det vigtigt at sikre, at forhandleren tilbyder levering lige til døren og ikke blot “til kantsten”.

Sørg også for at undersøge om sengen leveres samlet. Hvis ikke sengen leveres samlet bør du overveje at betale lidt ekstra for montering/installation af sengen, medmindre du har mod på selv at samle sengen når den ankommer.

Brugeranmeldelser og tests

Sidst, men ikke mindst, er det også en god idé at kigge lidt rundt efter brugeranmeldelser og tests af forskellige elevationssenge.

Tidligere kunders erfaringer, kan du f.eks. finde på Trustpilot, fora og Facebook-grupper, og kan give dig værdifulde indsigter som du ikke kan finde andre steder. Uafhængige tredjeparts tests kan ligeledes hjælpe med at belyse sengenes kvalitet og komfort, og i sidste ende om den er det rigtige valg for dig.

Elevationssenge og rygsmerter

Hvis du har en tendens til at døje med rygsmerter, kan valget af seng have stor betydning for både din søvnkvalitet og livskvalitet.

Elevationssenge er designet med fokus på fleksibilitet og støtte, hvilket gør dem til det oplagte sengevalg, hvis du har ondt i ryggen. Da en elevationsseng giver dig mulighed for at justere sengens position nøjagtigt til din foretrukne liggeposition, kan den bidrage til en optimal ergonomisk støtte under din nattesøvn.

Ved at justere hoved- og fodende er det muligt at reducere trykket på rygsøjlen og sørge for at du har en ergonomisk liggeposition om natten. Dette er ikke kun afgørende for at lindre eksisterende rygsmerter, men også for at forebygge eventuelt fremtidige rygproblemer.

Hvis du døjer med ondt i ryggen og er på udkig efter en ny seng vil vi anbefale at du tager et kig forbi vores liste over de bedste senge til dårlig ryg.

Hvilken madras er bedst til en elevationsseng?

Når det kommer til valg af madras til en elevationsseng, er en springmadras ofte det foretrukne valg.

Dette skyldes springmadrassens naturlige fleksibilitet og evne til at tilpasse sig sengens justeringer uden at gå på kompromis med støtte eller komfort. En springmadras i høj kvalitet kan effektivt bøje og flexe i takt med elevationssengens bevægelser, hvilket sikrer, at madrassen bevarer sin form og funktion over tid, uagtet hvor mange gange du justerer din elevationsseng op/ned.

I modsætning hertil anbefales boksmadrasser generelt ikke til elevationssenge. De er nemlig designet som en enkelt, fast enhed, der typisk ikke har den samme grad af fleksibilitet som en springmadras. Deres konstruktion gør dem mindre egnet til at tilpasse sig de varierende positioner en elevationsseng kan byde på, hvilket kan resultere i, at madrassen bliver beskadiget over tid ved gentagen justering. Desuden kan den faste struktur af en boksmadras forværre komforten og støtten, der er mulig med en elevationsseng, da den ikke kan tilpasse sig kroppens naturlige kurver og den justerede sengs form på samme måde som en springmadras.

Ydermere kan brugen af en boksmadras på en elevationsseng begrænse sengens fulde potentiale for ergonomisk støtte, da boksmadrassens stivhed kan hindre den præcise konturering og tilpasning, som er nødvendig for optimal rygstøtte og trykaflastning. Dette kan især være problematisk hvis du har rygsmerter eller andre helbredsproblemer, hvor korrekt støtte er vigtigt for en god nats søvn.

Af disse årsager er en springmadras det bedste valg til en elevationsseng. Her kombineres fleksibilitet og støtte på en måde, der maksimerer de fordele, en elevationsseng tilbyder, samtidig med at den sikrer madrassens langvarige holdbarhed og komfort.

Se evt. også vores dybdegående guide om netop madrasser til elevationssenge.

Kontinentalseng eller elevationsseng – Hvad er bedst?

Mange, når de skal ud og investere i en ny seng, stiller sig selv spørgsmålet “Skal jeg vælge en kontinentalseng eller en elevationsseng?”.

Valget herimellem indebærer en afvejning af forskellige faktorer såsom design, komfort, og elevations funktionalitet. For at du bedst muligt kan vurdere hvilken af de to sengetyper der er den rette for dig, er det vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle mellem de to sengetyper.

En kontinentalseng er karakteriseret ved sit lagdelte design, som typisk omfatter en boksmadras nederst, en springmadras ovenpå, og en topmadras øverst. Dette tredelte opbygning skaber en dyb, sammenhængende og luksuriøs soveoplevelse, der tilbyder både høj komfort og støtte. Kontinentalsenge er kendt for deres elegante udseende og bliver ofte valgt for deres evne til at fungere som et stilfuldt centrum i soveværelset. Disse senge er dog statiske og tilbyder ikke mulighed for justering af sengens position.

En elevationsseng består oftest af en elevationsbund, en springmadras samt en topmadras, og tilbyder derfor som udgangspunkt ikke samme støtte som en kontinentalseng. Men i modsætning til en kontinentalseng giver en elevationsseng dig mulighed for at justere hoved- og fodenden til forskellige positioner. Denne funktionalitet er ikke kun nyttig for at forbedre komforten ved f.eks. læsning og tv-kigning i sengen, men også for at tilbyde ergonomisk støtte, der kan lindre rygsmerter og forbedre blodcirkulationen.

Forskellen mellem kontinentalsenge og elevationssenge ligger således ikke kun i den justerbare funktionalitet af elevationssengen, men også i den overordnede designfilosofi og den måde, hvorpå hver sengetype forsøger at imødekomme brugerens behov for komfort, støtte, og stil. Mens kontinentalsenge tilbyder en traditionel, luksuriøs soveoplevelse, byder elevationssenge på en højere grad af tilpasningsevne og praktisk funktionalitet, der kan være afgørende for dem med specifikke sundhedsmæssige behov eller livsstilspræferencer.

Valget mellem de to afhænger altså derfor af en række personlige overvejelser, herunder sovevaner, helbred og æstetiske præferencer.

Hvordan vedligeholder man bedst en elevationsseng?

For at sikre, at din elevationsseng holder mange år efter du har købt den, er regelmæssig vedligeholdelse en god idé.

Følg evt. disse tips:

  • Kontroller regelmæssigt for løse bolte eller skruer, og stram dem efter behov for at sikre, at sengens bevægelige dele fungerer optimalt.
  • Rengør sengens ramme med en tør eller let fugtig klud for at fjerne støv og undgå ophobning af snavs, der kan påvirke hæve/sænke mekanismens funktion.
  • Undgå at overstige vægtgrænsen for din elevationsseng, da for meget vægt kan belaste motoren og andre bevægelige dele.
  • Sørg for god ventilation for både madras og topmadras for at forhindre fugt og skimmel.
  • Brug en madrasbeskytter for at forlænge madrassens levetid og sikre, at den forbliver ren.

Ved at følge disse vedligeholdelses tips kan du selv bidrage til at sikre, at din elevationsseng forbliver i top stand mange år efter du har købt den og fortsætter med at give dig god komfort og støtte mange år frem.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om elevationssenge

Hvilken elevationsseng er bedst?

Der findes ikke et entydigt svar på, hvilken elevationsseng der er bedst. Det afhænger 100% af dine personlige præferencer, budget og behov. Her på listen har vi samlet de i vores optik 9 bedste elevationssenge på det danske marked, med noget for enhver smag og pengepung.

Hvilken topmadras er bedst til en elevationsseng?

En såkaldt “split topmadras” er den bedste topmadras til en elevationsseng, hvis der er tale om en dobbeltseng. En split topmadras er nemlig, som navnet indikerer det, splittet i toppen og bunden, og sørger for, at når den ene person i sengen justerer sin liggeposition, ja så følger topmadrassen i den anden persons side ikke med op.

Er der ikke tale om en dobbeltseng, men blot en enkeltmandsseng, findes der ikke en specifik topmadras, som er bedst. Her afhænger det af personlige behov og præferencer.

Kan man bruge almindelige madrasser til elevationssenge?

Som udgangspunkt ja. Den bedste madrastype til en elevationsseng er dog en springmadras, dog en helt almindelig springmadras. Der findes altså ikke særlige madrastyper til elevationssenge.

Er det muligt at prøve en elevationsseng før køb?

Ja, mange forhandlere tilbyder prøveperioder på op til 100 dage, hvor du i ro og mag kan teste sengen i dit eget hjem. Dette giver dig optimal mulighed for at vurdere sengens komfort mv. før du træffer en endelig beslutning i forhold til om du vil beholde sengen eller ej

Hvordan påvirker en elevationsseng min søvnkvalitet?

En elevationsseng kan forbedre din søvnkvalitet ved at tillade personlig justering af din sovestilling, hvilket kan hjælpe med at reducere søvnforstyrrelser, mindske rygsmerter og forbedre blodcirkulationen.

Hvad koster en elevationsbund?

Afhængig af størrelse og kvalitet koster en elevationsbund typisk fra 3.000 kr. og opefter. Visse særlige luksus elevationsbunde kan let koste over 30.000 kr.

5/5 - (1 stemmer)