Hvad er en elevationsseng?
En elevationsseng er en seng med en elevationsbund, som gør det muligt at hæve hovedgærdet og fodenden af sengen.
Elevationssenge består af 3 dele: en elevationsbund, en madras (typisk en springmadras) samt en topmadras.
Hvordan fungerer en elevationsseng?
Kernen i en elevationsseng er elevationsbunden. Denne bund er udstyret med en eller flere motorer, der kan styre sengens bevægelse. Ved hjælp af en fjernbetjening, eller en app til din smartphone, kan du justere højden på både hoved- og fodenden af sengen.
På den måde kan du finde den perfekte position, hvad enten du skal sove, læse, se tv eller simpelthen bare slappe af i en særlig position.
6 gode grunde til at investere i en elevationsseng
- Komfort og tilpasning: Elevationssengens justerbare funktioner giver dig mulighed for at tilpasse din liggeposition til netop dine præferencer. Dette betyder, at du kan tilpasse hældningen på både hoved- og fodenden for at opnå maksimal komfort til et hvilket som helst formål, hvad end det er læsning, at se en god film eller blot at sove.
- Sundere rygsøjle: En korrekt justeret elevationsseng kan sikre en ergonomisk rygposition og dermed reducere trykket på ryggen. Dette er særligt gavnligt, hvis du har rygproblemer, da det kan mindske smerter og ubehag.
- Lindring af helbredsproblemer: Elevationssenge kan hjælpe med at lindre symptomer på helbredsproblemer såsom reflux, snorken, og søvnapnø. Ved at hæve hovedgærdet kan tyngdekraften hjælpe med at forhindre, at mavesyre løber tilbage i spiserøret, og kan også åbne luftvejene for at reducere snorken og forbedre vejrtrækningen.
- Mobilitet og selvstændighed: For ældre eller personer med begrænset mobilitet, kan en elevationsseng øge selvstændigheden ved at gøre det lettere at komme ind og ud af sengen. Desuden kan den også hjælpe med at forbedre mobiliteten ved at støtte overgangen fra liggende til siddende position.
- Forbedring af blodcirkulationen: Ved at justere sengens position kan du forbedre din krops blodcirkulation under din nattesøvn. Ved at hæve benene lidt over hjertet kan du mindske hævelser og forbedre blodgennemstrømningen i kroppen. Dette er især en fordel, hvis du har dårlig blodcirkulation, åreknuder eller diabetes. En korrekt justering kan også mindske risikoen for blodpropper og fremme en sundere hjertefunktion.
- Reduceret stress og angst: Den komfort og afslapning, som en elevationsseng tilbyder, kan desuden have en betydelig positiv effekt på dit mentale velvære. Muligheden for at tilpasse din liggeposition kan hjælpe dig med at finde en beroligende og afslappende stilling, hvilket kan reducere stressniveauet og give dig en øget følelse af ro før søvn. Dette er særligt vigtigt nu om dage, hvor stress og angst mv. er noget som mange danskere lider af, hvilket påvirker vores søvnkvalitet og generelle velvære.
Sådan vælger du den rette elevationsseng for dig: 8 ting du skal overveje
Når du skal vælge den helt rette elevationsseng til dig, er det en beslutning, der ikke kun berører dine nætter, men også din daglige energi og sundhed. Men hvilke ting bør du holde for øje, for at sikre at du vælger den helt rette elevationsseng til netop dine behov?
Uanset om det er at vælge den perfekte madras og topmadras, forstå betydningen af en stærk elevationsmotor, eller afveje betydningen af design og budget, er der mange faktorer at tage højde for. Derfor guider vi dig herunder gennem de 8 vigtigste faktorer, du bør overveje, når du skal vælge din nye elevationsseng.
Størrelse
First things first. Du skal selvfølgelig først og fremmest beslutte dig for hvilken størrelse din nye elevationsseng skal være i. Skal det være en enkeltmandsseng eller en dobbeltseng?
Enkeltmandssenge starter typisk fra 80 x 200 cm og op til 140 x 200 cm, mens dobbeltsenge starter fra 160 x 200 cm og op til 210 x 210 cm.
Når du skal beslutte størrelsen på din nye elevationsseng, bør du overveje dine personlige pladsbehov om natten. Kan du godt lide at have meget plads at boltre dig på, eller er det okay med lidt mindre plads? Sørg for også at overveje størrelsen på dit soveværelse for at sikre, at sengen ikke kommer til at tage for meget gulvplads i dit soveværelse.
Er du over 190 cm vil vi anbefale at du går efter en ekstra lang model som er 210 cm i længden i stedet for blot 200 cm, for at sikre at dine fødder ikke stikker ud over sengekanten.
Madras og topmadras
Dernæst kommer vi til elevationssengens madras og topmadras, som formentlig er de to faktorer, som kommer til at have den største indflydelse på hvor glad du bliver for din nye elevationsseng.
Hvis vi starter med madrassen, som på mange måder er “sengens hjerte”, så kommer langt de fleste elevationssenge på det danske marked med en springmadras. Sørg for at kigge efter hvilke fjedertype der er benyttet i springmadrassen, som typisk vil være enten bonnellfjedre eller lommefjedre. Lommefjedre er især kendte for deres evne til at minimere overførsel af bevægelse, hvilket er ideelt for par. Bonnell fjedre derimod er kendte for deres holdbarhed og evne til at tilbyde en solid og støttende soveflade.
Derudover bør du holde øje med antal fjedre pr. kvm, da det indikerer hvor detaljeret støtte og komfort madrassen kan give.
Men vigtigst af alt skal du sørge for at vælge den rette fasthed til din vægt. Langt de fleste sengeforhandlere tilbyder personlig tilpasning af fastheden i madrasserne i deres elevationssenge. Kig efter hvilken fasthed der anbefales til din vægt.
Typisk kan du vælge mellem følgende fastheder, som passer til følgende vægtintervaller:
Fasthed | Anbefalet vægt interval |
Blød / Medium | Under 75 kg. |
Fast | 70-95 kg. |
Ekstra fast | Over 95 kg. |
Oftest vil de fleste være tilfredse med fastheden som er anbefalet til deres vægt. Men vejer du f.eks. Under 75 kg, men kan godt lide en ekstra fast madras, så anbefaler vi at du vælger en fast fasthed. Og omvendt vejer du over 75 kg. Men kan godt lide en blød madras, så bør du formentlig vælge en madras med medium fasthed.
De fleste sengeforhandlere tilbyder lang prøveperioder samt i visse tilfælde endda gratis ombytning af fastheden, så du ikke behøver at være helt så bekymret for at vælge den rette fasthed i første forsøg.
Sidst, men ikke mindst, bør du også kigge efter hvilket materiale springmadrassens komfortlag er i. Dette vil typisk være skum, memory skum eller latex. Sørg også for at holde øje med madrassens åndbarhed og temperaturregulerende egenskaber, særligt hvis du har en tendens til at svede om natten.
Se evt. også vores guide om de bedste springmadrasser, hvor du kan blive meget klogere på hvad en springmadras er og hvad du skal kigge efter.
Går vi videre til sengens topmadras, så bør du først og fremmest kigge efter topmadrassens højde, da denne fortæller dig noget omkring kvaliteten på topmadrassen og dens evne til at støtte din krops trykpunkter.
Dernæst bør du overveje topmadrassens materiale, hvor du typisk vil stå med valget mellem memory skum og latex.
- Memory skum er kendt for sin trykaflastende egenskaber og evne til at forme sig efter kroppen, hvilket kan reducere smerter i led og muskler. Memory skum er ideelt for dem, der søger en følelse af at “synke ned” i deres seng, samt fremragende støtte.
- Latex tilbyder en mere åndbar og elastisk overflade sammenlignet med memory skum. Latex er holdbart, naturligt modstandsdygtigt over for skimmelsvamp og husstøvmider, og giver en fast, men komfortabel støtte.
Ligesom med madrassen bør du også have topmadrassens åndbarhed og temperaturregulerende egenskaber for øje. Overvej også om det er en topmadras der er nem at vedligeholde og holde ren. Her skal du kigge efter om topmadrassen har et aftageligt og vaskbart betræk, da det gør vedligeholdelsen en del nemmere.
Funktioner
Dernæst bør du overveje hvilke funktioner du har behov for i din nye elevationsseng, udover selvfølgelig selve elevations funktionaliteten.
I forhold til netop elevations funktionaliteten bør du sikre dig, at både hovedgærde og fodenden kan justeres højt nok op ift. dine ønsker. Alle elevationssenge kan nemlig ikke køre lige højt op i hoved- og fodenden. De fleste hovedender kan typisk hæves 65 grader, mens fodenden ofte kan hæves lidt mindre til omkring 45 grader. Tag evt. ud i en fysisk sengebutik og afprøv en elevationssengs hævefunktion, så du hvor meget f.eks. 65 grader i hovedenden er, og om det er nok til dine behov.
Derudover bør du sikre dig, at elevationsmotoren i sengen er god kvalitet. Her kan vi anbefale LINAK og Okin motorer. Hold også øje med motorens lydniveau.
Sidst, men ikke mindst, vil vi anbefale, at du går efter en elevationsmotor som kan styres fra din smartphone af, så du ikke er afhængig af en fjernbetjening for at justere din liggeposition når du ligger i sengen.
Pris og budget
At fastsætte et budget for din nye elevationsseng er essentielt, da det kan være en betydelig investering. Før du går igang med at researche markedet er det en god idé, at nøje overveje hvor meget du er villig til at bruge på en ny seng.
Husk, at en højere pris ofte afspejler bedre kvalitet og flere funktioner samt at en investering i en god seng også er en investering i din sundhed; en kvalitetsseng kan forbedre din søvnkvalitet markant og dermed din generelle velvære.
Sæt et realistisk budget, men vær åben for at investere lidt ekstra i højere kvalitet, for den langsigtede fordel i livet ved bedre søvn og komfort.
Design
Designet af din elevationsseng bør ikke overses. Det er vigtigt, at sengen ikke blot opfylder dine funktionelle behov, men også komplementerer stilen i din indretning derhjemme.
Elevationssenge findes i et væld af materialer og farver, så du kan vælge en model, der passer ind i din personlige stil og indretningsstil. En velvalgt seng (og en flot gavel) kan løfte udseendet af dit soveværelse betydeligt.
Garanti og prøveperiode
Sørg også for at holde øje med garantien på sengen samt forhandlerens prøveperiode.
Mange danske forhandlere tilbyder i dag prøveperioder på op til 100 dage, så du i ro og mag kan få lov at teste din nye seng af i hjemlige omgivelser og give din krop de 2-3 uger som det typisk tager at vænne sig til en ny seng, inden du beslutter dig for om det er den rette seng for dig eller ej. Vi vil altid anbefale, at du køber din seng online fra et sted som tilbyder en prøveperiode.
Garantilængden på sengen er også vigtig at holde øje med, først og fremmest da det er rart at vide hvor længe du er “dækket ind”, hvis der skulle ske noget med din nye seng. Men den er også god at holde øje med, da den indirekte kan fortælle dig noget om sengens kvalitet, ved at røbe lidt om producentens egen tiltro til sengens kvalitet og holdbarhed.
Levering og montering
Undersøg leveringsomkostninger og muligheder før du foretager dit køb.
Hvis du bor et sted, hvor det kræver en ekstra indsats at få sengen ind, såsom op ad trapper, er det vigtigt at sikre, at forhandleren tilbyder levering lige til døren og ikke blot “til kantsten”.
Sørg også for at undersøge om sengen leveres samlet. Hvis ikke sengen leveres samlet bør du overveje at betale lidt ekstra for montering/installation af sengen, medmindre du har mod på selv at samle sengen når den ankommer.
Brugeranmeldelser og tests
Sidst, men ikke mindst, er det også en god idé at kigge lidt rundt efter brugeranmeldelser og tests af forskellige elevationssenge.
Tidligere kunders erfaringer, kan du f.eks. finde på Trustpilot, fora og Facebook-grupper, og kan give dig værdifulde indsigter som du ikke kan finde andre steder. Uafhængige tredjeparts tests kan ligeledes hjælpe med at belyse sengenes kvalitet og komfort, og i sidste ende om den er det rigtige valg for dig.
Elevationssenge og rygsmerter
Hvis du har en tendens til at døje med rygsmerter, kan valget af seng have stor betydning for både din søvnkvalitet og livskvalitet.
Elevationssenge er designet med fokus på fleksibilitet og støtte, hvilket gør dem til det oplagte sengevalg, hvis du har ondt i ryggen. Da en elevationsseng giver dig mulighed for at justere sengens position nøjagtigt til din foretrukne liggeposition, kan den bidrage til en optimal ergonomisk støtte under din nattesøvn.
Ved at justere hoved- og fodende er det muligt at reducere trykket på rygsøjlen og sørge for at du har en ergonomisk liggeposition om natten. Dette er ikke kun afgørende for at lindre eksisterende rygsmerter, men også for at forebygge eventuelt fremtidige rygproblemer.
Hvis du døjer med ondt i ryggen og er på udkig efter en ny seng vil vi anbefale at du tager et kig forbi vores liste over de bedste senge til dårlig ryg.
Hvilken madras er bedst til en elevationsseng?
Når det kommer til valg af madras til en elevationsseng, er en springmadras ofte det foretrukne valg.
Dette skyldes springmadrassens naturlige fleksibilitet og evne til at tilpasse sig sengens justeringer uden at gå på kompromis med støtte eller komfort. En springmadras i høj kvalitet kan effektivt bøje og flexe i takt med elevationssengens bevægelser, hvilket sikrer, at madrassen bevarer sin form og funktion over tid, uagtet hvor mange gange du justerer din elevationsseng op/ned.
I modsætning hertil anbefales boksmadrasser generelt ikke til elevationssenge. De er nemlig designet som en enkelt, fast enhed, der typisk ikke har den samme grad af fleksibilitet som en springmadras. Deres konstruktion gør dem mindre egnet til at tilpasse sig de varierende positioner en elevationsseng kan byde på, hvilket kan resultere i, at madrassen bliver beskadiget over tid ved gentagen justering. Desuden kan den faste struktur af en boksmadras forværre komforten og støtten, der er mulig med en elevationsseng, da den ikke kan tilpasse sig kroppens naturlige kurver og den justerede sengs form på samme måde som en springmadras.
Ydermere kan brugen af en boksmadras på en elevationsseng begrænse sengens fulde potentiale for ergonomisk støtte, da boksmadrassens stivhed kan hindre den præcise konturering og tilpasning, som er nødvendig for optimal rygstøtte og trykaflastning. Dette kan især være problematisk hvis du har rygsmerter eller andre helbredsproblemer, hvor korrekt støtte er vigtigt for en god nats søvn.
Af disse årsager er en springmadras det bedste valg til en elevationsseng. Her kombineres fleksibilitet og støtte på en måde, der maksimerer de fordele, en elevationsseng tilbyder, samtidig med at den sikrer madrassens langvarige holdbarhed og komfort.
Se evt. også vores dybdegående guide om netop madrasser til elevationssenge.
Kontinentalseng eller elevationsseng – Hvad er bedst?
Mange, når de skal ud og investere i en ny seng, stiller sig selv spørgsmålet “Skal jeg vælge en kontinentalseng eller en elevationsseng?”.
Valget herimellem indebærer en afvejning af forskellige faktorer såsom design, komfort, og elevations funktionalitet. For at du bedst muligt kan vurdere hvilken af de to sengetyper der er den rette for dig, er det vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle mellem de to sengetyper.
En kontinentalseng er karakteriseret ved sit lagdelte design, som typisk omfatter en boksmadras nederst, en springmadras ovenpå, og en topmadras øverst. Dette tredelte opbygning skaber en dyb, sammenhængende og luksuriøs soveoplevelse, der tilbyder både høj komfort og støtte. Kontinentalsenge er kendt for deres elegante udseende og bliver ofte valgt for deres evne til at fungere som et stilfuldt centrum i soveværelset. Disse senge er dog statiske og tilbyder ikke mulighed for justering af sengens position.
En elevationsseng består oftest af en elevationsbund, en springmadras samt en topmadras, og tilbyder derfor som udgangspunkt ikke samme støtte som en kontinentalseng. Men i modsætning til en kontinentalseng giver en elevationsseng dig mulighed for at justere hoved- og fodenden til forskellige positioner. Denne funktionalitet er ikke kun nyttig for at forbedre komforten ved f.eks. læsning og tv-kigning i sengen, men også for at tilbyde ergonomisk støtte, der kan lindre rygsmerter og forbedre blodcirkulationen.
Forskellen mellem kontinentalsenge og elevationssenge ligger således ikke kun i den justerbare funktionalitet af elevationssengen, men også i den overordnede designfilosofi og den måde, hvorpå hver sengetype forsøger at imødekomme brugerens behov for komfort, støtte, og stil. Mens kontinentalsenge tilbyder en traditionel, luksuriøs soveoplevelse, byder elevationssenge på en højere grad af tilpasningsevne og praktisk funktionalitet, der kan være afgørende for dem med specifikke sundhedsmæssige behov eller livsstilspræferencer.
Valget mellem de to afhænger altså derfor af en række personlige overvejelser, herunder sovevaner, helbred og æstetiske præferencer.
Hvordan vedligeholder man bedst en elevationsseng?
For at sikre, at din elevationsseng holder mange år efter du har købt den, er regelmæssig vedligeholdelse en god idé.
Følg evt. disse tips:
- Kontroller regelmæssigt for løse bolte eller skruer, og stram dem efter behov for at sikre, at sengens bevægelige dele fungerer optimalt.
- Rengør sengens ramme med en tør eller let fugtig klud for at fjerne støv og undgå ophobning af snavs, der kan påvirke hæve/sænke mekanismens funktion.
- Undgå at overstige vægtgrænsen for din elevationsseng, da for meget vægt kan belaste motoren og andre bevægelige dele.
- Sørg for god ventilation for både madras og topmadras for at forhindre fugt og skimmel.
- Brug en madrasbeskytter for at forlænge madrassens levetid og sikre, at den forbliver ren.
Ved at følge disse vedligeholdelses tips kan du selv bidrage til at sikre, at din elevationsseng forbliver i top stand mange år efter du har købt den og fortsætter med at give dig god komfort og støtte mange år frem.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om elevationssenge
Hvilken elevationsseng er bedst?
Der findes ikke et entydigt svar på, hvilken elevationsseng der er bedst. Det afhænger 100% af dine personlige præferencer, budget og behov. Her på listen har vi samlet de i vores optik 9 bedste elevationssenge på det danske marked, med noget for enhver smag og pengepung.
Hvilken topmadras er bedst til en elevationsseng?
En såkaldt “split topmadras” er den bedste topmadras til en elevationsseng, hvis der er tale om en dobbeltseng. En split topmadras er nemlig, som navnet indikerer det, splittet i toppen og bunden, og sørger for, at når den ene person i sengen justerer sin liggeposition, ja så følger topmadrassen i den anden persons side ikke med op.
Er der ikke tale om en dobbeltseng, men blot en enkeltmandsseng, findes der ikke en specifik topmadras, som er bedst. Her afhænger det af personlige behov og præferencer.
Kan man bruge almindelige madrasser til elevationssenge?
Som udgangspunkt ja. Den bedste madrastype til en elevationsseng er dog en springmadras, dog en helt almindelig springmadras. Der findes altså ikke særlige madrastyper til elevationssenge.
Er det muligt at prøve en elevationsseng før køb?
Ja, mange forhandlere tilbyder prøveperioder på op til 100 dage, hvor du i ro og mag kan teste sengen i dit eget hjem. Dette giver dig optimal mulighed for at vurdere sengens komfort mv. før du træffer en endelig beslutning i forhold til om du vil beholde sengen eller ej
Hvordan påvirker en elevationsseng min søvnkvalitet?
En elevationsseng kan forbedre din søvnkvalitet ved at tillade personlig justering af din sovestilling, hvilket kan hjælpe med at reducere søvnforstyrrelser, mindske rygsmerter og forbedre blodcirkulationen.
Hvad koster en elevationsbund?
Afhængig af størrelse og kvalitet koster en elevationsbund typisk fra 3.000 kr. og opefter. Visse særlige luksus elevationsbunde kan let koste over 30.000 kr.